Af Michael Bonnevie
Historien gentager sig, og det samme gør Historiske dage i Øksnehallen. Vi skriver 2018, og Historiske dage er nu på sit fjerde år, og festival-en ser ud til at have fundet sit naturlige leje.
Der er ikke de store ændringer at spore i forhold til de andre år, og hvis noget fungerer, hvorfor så ændre på det? Muligvis var der lidt mere aktivitet udendørs, hvor imod der indendørs var en anelse mindre gang i den. Publikum manglede ikke, og de mange foredrag i hallen var velbesøgt.
Islands Brygges lokalarkiv, var igen i år derinde, og jeg havde en 4 timers vagt om lørdagen. Noget af tiden gik med at gå rundt og fotografere, men ellers var det bare et spørgsmål om at sidde ved vores stand, og sælge lidt hæfter, postkort mv.
Glæd dig til masser af historisk inspiration, underholdning og ny viden for hele familien. 130 optrædener, debatter, samtaler, foredrag, reenactments og shows ruller igen over Øksnehallen, i en weekend med det bedste inden for formidling af historien.
Oplev spændende udstillinger, prøv nye formidlingsformer, mød interessante mennesker og få gode tilbud. Museer, arkiver, medier, forlag, foreninger og forhandlere af historiske varer møder publikum i alle aldre. Over 60 publikumsinvolverende og fascinerende stande.
Historiske Dage er en ny festival/messe – første gang gennemført i 2015 – som i en underholdende, fagligt funderet ramme tilbyder det bedste inden for formidling af historien.
Målet med Historiske Dage er at øge interessen i den brede befolkning for historien og dermed skabe øget bevidsthed om, hvem vi er, hvad der har formet os, og hvilke kræfter der påvirker os og skaber forandringer og udvikling.
På Historiske Dage samles historieinteresserede kulturforbrugere omkring aktuelle historiske temaer, foredrag, film og debatter (fra fire scener) og bliver inspireret af at opleve stande fra de mange museer, arkiver, forlag, medier, foreninger mv., der arbejder med og præsenterer historien på en spændende og tidssvarende måde.
I modsætning til andre historiefestivaler handler Historiske Dage ikke om én historisk periode eller begivenhed. Historiske Dage ønsker at tilbyde det bedste inden for formidlingen af historien i al sin mangfoldighed.
One reply on “Historiske dage 2018 i Øksnehallen”
Så er der gået endnu et år, og Admin har som vanligt været på pletten med sit Foto Udstyr, for at forevige begivenheden. Som dedikeret medlem af Island Brygges borger forening og Administrator af sin Hjemmeside `gamle-dage.dk`. Bryggen blev repræsenteret for Byens Borgere på behørig vis…….76 Billeder senere må man konstatere at projektet lykkedes, en særdeles interessant gennemgang af udstillingens mange facetter om de gode Gamle Dage. Så havde man en grund til ikke at være til stede selv, ja så er billederne her til stede, også fra flere år tilbage i tiden………….
En stor tak Admin, m.v.h. gb………..