Af Michael Bonnevie

 

Kulturhavnen er blevet en tilbagevendende Københavner begivenhed, som en gang om året forvandler Københavns havn til en fest med boder, udstillinger, kulturindslag som dans, musik og meget meget mere.

Islands Brygges lokalhistoriske forening og arkiv, er som altid repræsenteret ved kulturhavnen. Her er foreningens togvogn, som til dagene bliver udsmykket med billeder fra det gamle Islands Brygge. Indvendigt i togvognen er der også rigtig meget at se på, blandt andet en videofilm fra dengang havneparken blev grundlagt mv. Det er også muligt at købe diverse ting, som postkort , bøger og andet der relaterer til Islands Brygges historie.

kulturhavn-2015-34

Som vanligt var jeg på plads med kameraet, for at forevige lidt af det som kulturdagene byder på. Det bliver dog sværere og sværere som årene går, at finde på nye ting at fotografere i forbindelse med Kulturhavnen. Som jeg har skrevet i et tidligere Kulturhavn indlæg, så mener jeg at tingene står lidt for meget i stampe. Der er alt for mange ting der går igen år efter år, og det er ikke fordi at genkendelsens glæde ikke er fin nok, -men når man ser de akkurat samme ting hvert år, så daler entusiasmen en anelse. Jeg kan dog kun forholde mig til området omkring Islands Brygge, -så jeg ved ikke om det er på samme måde de andre steder i havnen?

Skibe som nedenstående, er noget der virkelig sætter kolorit på dagene, og nu da vi jo er i en havn, så ville det være nærliggende at diske op med flere af den slags tiltag langs kajen. Dette var dog en enlig svale, desværre.

kulturhavn-2015-10

Billedet er fra fredag, som var den første af 3 dage med Kulturhavn. Vejret den dag var ikke overvældende godt, så menneskemylderet udeblev. Det blev der dog rådet bod på, de 2 efterfølgende dage med fantastisk vejr..

kulturhavn-2015-16

Søndag på Kulturhavnen var en varm omgang. Der var virkelig mange mennesker, som brugte de indskudte grønne arealer til at ligge og dase på. Her og der, var der gang i forskellige indslag, som her hvor der konkurreres i planke.

kulturhavn-2015-36

Link til Kulturhavn 2012

Link til Kulturhavn 2013

Link til Fredag på Kulturhavn 2014

Link til Lørdag på Kulturhavn 2014

Relaterede fotos: