Af Michael Bonnevie
D. 13 og 14 juni, var der atter engang Nordic Race på Amager fælled, og det er nu tredje gang jeg har været afsted for at dække event-et med mit kamera.
Som sidste år, så var det ved indgangen til amager fælled, ved Grønjordskollegiet og DR at løbet blev afholdt. Det er en rigtig god placering for den slags løb, da der er vandløb, åer og ikke mindst Amager fælled at boltre sig på.
Efter at have gået lidt rundt på det store startområde, og taget lidt billeder, -så vandrede jeg ud på fælleden for at se om jeg kunne se atleterne på deres vej rundt på de 5 kilometer terrænløb.
Efter en lille halv times tid på fælleden, gik jeg tilbage til målområdet, og skød de sidste billeder førend jeg måtte stoppe på grund af det lurende regnvejr.
Løbet foregår for øvrigt over 2 dage. Det løb jeg så i år, var ‘The sprint’ som er på omkring 5 kilometer. The Warrior som er på 10 kilometer blev løbet dagen efter.
Link til Nordic Race
Jeg var lidt i tvivl om hvad jeg skulle tage med af kamera og optik, men valget faldt på mit D600 med Sigma 105 mm f2.8 makro. Det var muligvis ikke helt gennemtænkt, og jeg måtte da også skrotte en del billeder efterfølgende. Jeg fandt hurtig ud af, at closeup billeder med 105 mm fast optik ikke er helt lige til. Enten var jeg for lang væk, eller for tæt på. Til den slags udfordringer, er en zoom nok være at foretrække. Mit D200 med 28-105 mm ville nok have været et klogere valg, så jeg kunne dække lidt bredere. Desværre kan jeg ikke bruge mit 28-105 mm på D600, da det er et fullframe kamera, og optikken fungere bedst på et DX (cropped)
One reply on “Nordic race 2015-the sprint”
På`n igen ! Jeg har set frem til denne event, `Admins Billeder` der tager mig med ud på Fælleden med Tøser og Fyre, der ikke gir `den` for lidt, på Distancer, over forhindringer og gennem Vand og Mudder, der skal knageme et godt Bryst til at stå for genvordighederne, så for mit vedkommende, al ære og Respekt til deltagerne og en stor tak til Admin for at gennemføre, nu den tredje Foto seance, med resultater der highlighter turen med gode Billeder, der også får mig med,op af Sofaen……..
M.v.h. gb……