Af Michael Bonnevie
Forleden dag, var den sidste officielle vinterdag i 2015 ifølge kalenderen. Jeg havde en aftale med en af mine venner, om at vi skulle en tur ind til byen og få lidt tid til at gå.
Desværre havde han lagt sig syg, så turen tog jeg alene. Når man som jeg, har gennemtrawlet København igennem flere årtier, så er det noget af en prøvelse at finde motiver, specielt da jeg føler at jeg har besøgt de fleste steder med mit kamera. Som det næsten altid går, når man sætter sig noget for, så dukker motiverne alligevel op, et efter et.
Vejret var fint, men bidende koldt, -og hvis jeg bare bevægede mig, så var det til at holde ud. Når solen kiggede frem nu og da, så var det faktisk rigtig rart. Specielt på den sidste del af turen i Nyhavn, var det helt ‘sommerligt’
Her var der en stakkel, som skulle stå og puste i en fløjte fordi han skulle giftes. Han skulle blive ved indtil der blev kastet penge i kassen. Han havde vist stået der et stykke tid, så jeg forbarmede mig, og lagde et par kroner, hvorefter han lyste og sagde gudskelov og tusind tak 🙂 Hvad man ikke kan se, er at han står overfor en kødrand af mennesker der står i kø til gratis is hos Paradiso..
3 replies on “Tur rundt i byen på den sidste vinterdag i 2015”
Pragtfuld bytur Admin, Så tittede Solen frem igen og Byen begyndte at ligne sig selv.
Et let tryk på F5 og min adgang til GD var opdateret, med de nyeste Billeder af min By, som jeg jo kender så godt.
M.v.h. gb…….
Tak for ordene! 🙂 Ja, jeg beklager at opdateringen ikke er synlig umiddelbart, men et plugin har leget kispus med GD.. Jeg har fjernet det nu, og en gang F5 får tingene til at køre i olie igen..
Dejlige billeder fra vores dejlige by, om end store dele er gravet op. Det er ikke så kønt, men det kan jo ikke være anderledes med alle de anlægsopgaver som byen lægger gader til. Fine billeder fra specielt Nyhavn, hvor solen får de gamle huse til at tage sig ud fra deres bedste side.