Af Michael Bonnevie

 

Det er år og dag siden jeg sidst var til en 1. maj i Fælledparken, og da jeg vidste at fløjtetønderne ville sabotere Helles tale, så var det bare om at komme afsted.

Vejret var til den artige side, og som dagen skred frem blev det bare bedre og bedre. Vi vidste at talerne skulle begynde ved 13 tiden, så derfor var vi i god tid, så vi kunne nå at komme i nærheden af den store tribune

dsc_0916

dsc_0919

1. maj er flosklernes store dag, så jeg forventede ikke meget mere af talerene end det jeg havde hørt i radio og tv gentagne gange.

dsc_0950

dsc_0980

Jeg er ikke ubetinget glad for Helles kurs, men jeg er dog af den mening at alle skal have mulighed for at blive hørt. Det tangerer det barnagtige at sabotere en tale med fløjter og horn! Det skal dog nævnes, at vi sagtens kunne høre statsministerens tale over højtalerne,- så det var nok kun dem i umiddelbar nærhed af scenen der intet kunne høre.

dsc_1017

dsc_0953

Efter en 3 timers tid, fik vi nok af menneskehavet og den påtrængende larm, så vi listede lige så stille af igen. Kaffe og kage stod på menuen, og blev indtaget på Blegdamsvej i en hyggelig cafe’, mens vi sad og kiggede på de mange mennesker der kom til og fra fælledparken.

Om Arbejdernes internationale kampdag, fra Wikipedia

Arbejdernes internationale kampdag fejres hvert år den 1. maj med demonstrationer i de største byer. Den 1. maj er for nogle en halv til en hel fridag, og andre har ikke fri. Dette bestemmes af de overenskomster der er imellem arbejdstager og arbejdsgiver.

Tanken om at bruge en proletarisk fridag som middel til opnåelse af otte timers arbejdsdag opstod først i Australien. Allerede i 1856 besluttede landets arbejdere at holde en fridag med møder og festligheder som manifestation til fordel for otte-timers-arbejdsdagen. De valgte den 21. april til denne festdag. Til at begynde med tænkte de australske arbejdere kun på at holde den fest i 1856, men denne første festdag gjorde et så stærkt indtryk på det australske proletariat ved den opmuntring og agitation, som kom til udtryk, at de besluttede at gentage festen hvert år.

De amerikanske arbejdere var de første til at følge eksemplet. De fastslog i 1886, at 1. maj skulle være dagen, hvor alt arbejde skulle standses. På denne dag forlod 200.000 arbejdere deres arbejde og krævede otte-timers-arbejdsdag. Regeringens forfølgelse forhindrede i nogle år en gentagelse af denne manifestation. Men i 1889 valgtes den 1. maj 1890 som dato for den årlige festdag.

Link til 1. majs historie – (1889-1999)

 

Relaterede fotos: