Af Michael Bonnevie
Da jeg sidste år skrev om juleparaden på Amagerbrogade, var jeg ikke ovenud begejstret.
Optoget var noget mindre end de foregående år, og jeg kaldte det dengang et amputeret juleoptog. I år var det heldigvis kommet på ret køl igen, og det lignede den gammelkendte parade.
Rent faktisk troede jeg først at paraden var i morgen Søndag, men ved et lykketræf så jeg at det var idag kl. 16. Jeg havde lige været i gang med at kigge på de makrobilleder jeg havde taget på kirkegården en halv times tid før, -men da de ikke helt var hvad jeg regnede med, var jeg skuffet.
Nu kunne jeg i stedet løbe ned på Amagerbrogade og indsnuse lidt julestemning sammen med de flere tusinde andre forventningsfulde mennesker der var mødt op.
Jeg vil lade billederne tale for sig selv, og blot konstatere at julen atter har indfundet sig på Amager 🙂
One reply on “Juleoptog på Amagerbrogade, 2013”
I dag, d. 24/11-2013, een Måned til Jul !
Selv var jeg på Fisketorvet i går og overså, at der var Juleoptog på Amagerbrogade..
Admin var der og nu har jeg også haft fornøjelsen af det store arrangement, Det må jeg sige, befolkningen var af huse og kneb det med Julestemningen før, har Admin nu medvirket til at også jeg har fået del i fornøjelsen, Optoget er dækket Billedmæssigt ind og det var en fornøjelse at se og gense, det traditionelle forløb med alle de glade mennesker, mængden af Køretøjer og alle de forskellige udklædninger……….
Tak skal du have Admin.
M.v.h. gb.