Københavns rådhus

Af Michael Bonnevie

Da jeg var lille, var Rådhuset, som jeg kaldte ‘røghuset’,- en magisk institution som meget var knyttet sammen med ideen om en far som arbejdede derinde, og juletiden med juletræs festen i Rådhushallen.

Som børn, så vi ikke det store til vores far, men så havde vi da i det mindste historien om at han arbejdede som vagt på rådhuset, og det var jo spændende i sig selv, og noget man kunne prale af.

Min mor arbejdede også derinde i perioder, men kun til specielle lejligheder hvor der skulle serveres og vartes op for kendte og ukendte i rådhushallen.

Her ses et lille udsnit af rådhushallen, hvor jeg har været mangen en gang til juletræsfest. Vi yndede at sidde oppe på kanten af bænkeraderne, hvor vi havde et godt vue ud over festlighederne som udspillede sig i hallen. Det var stort set det samme show år efter år, så vi vidste nøjagtig hvad vi kunne forvente os.

En af de store højdepunkter, var når vi skulle have vores gaver. Fordi min mor arbejde derinde, var vi så heldige at vi fik gaverne uden at skulle stå i kø som alle de andre børn. Vi følte os som noget særligt husker jeg 🙂

Set i bakspejlet har vi 4 brødre og vores fætter Henrik været noget af en mundfuld. Vi har givet opført os som børn med damp, og der var ikke det der ikke skulle afprøves, såsom kast af skeer, gafler og sukkerknalder fra side gangene, igennem vinduerne og ind i salen, plus meget andet. Kunne vi komme afsted med det, så prøvede vi at få fat i trommeslagerens trommestikker når han var ude og få forfriskninger i form af sjusser og øl. Forfriskningerne var ikke få, og som aftenen skred frem, kunne man godt fornemme at bandet sejlede mere og mere. Det samme gjorde de andre voksne, så stemningen var til at tage og føle på. Var det en fest for børnene eller de voksne? Det er aldrig rigtig gået op for mig? De voksne var der selvfølgelig på grund af børnene, men langt hen af vejen var det en regulær drukfest, og hallen var indhyllet i tunge skyer af tobaks os, -for dengang røg de fleste. Der gik heller ikke lang tid, førend børnene passede sig selv, for de voksne havde jo travlt med ‘deres’ fest. Jeg beklager mig ikke, for det var bare en anden tid, også selvom det ikke er meget mere end 35-40 år siden. Vi børn elskede det, for nu havde vi en hel aften hvor vi kunne lege og passe os selv 🙂

Klodserne på gulvet herunder var en del af et arrangement der løb af stablen den dag vi var derinde for nyligt. Det var en kæde af store domino klodser der slangede sig igennem byen, og altså også igennem rådhuset. Klodserne blev væltet ca. 16.30 hvor vi var et stykke oppe af strøget

Når min mor serverede til arrangementer i bygningen, så kom hun som regel sent hjem, og det var min storebror som passede os. Det var svært at falde i søvn da vi vidste at mor næsten altid havde godter med hjem, så man lå bare og ventede på at nøglen blev sat i døren. Rådhuspandekagerne var en selvfølge, og dem fik vi en overgang så meget, at vi “næsten” ikke kunne klare flere. Heldigvis var der også frikadeller og andre herligheder som vi kunne gå ombord i 🙂 Bagefter sov vi som en sten..

Her er et billede af min storebror og hans søn, et af de steder hvor vi brugte rigtig meget tid til juletræs festerne. Det er ved udgangen til rådhushaven, som desværre var lukket den dag vi var derinde.

Herunder ses siden af rådhuset ud imod H.C Andersens boulevard overfor Tivoli. I gamle dage var der her en have (Rådhushaven) der senere blev sløjfet så der i dag kun er have inde i midten af Rådhusgården.

Her et billede som er lånt fra signesvals.blogspot.dk

Man kan på det her billede godt fornemme hvordan haven stak frem ude til højre, hvor boulevarden løber. Dengang var boulevarden, som hed Vestre boulevard,- ikke særlig bred

Billedet er fra fritzhansen.com

Nedenstående historie er affødt af en kommentar i en af mine andre indlæg, skrevet af GB

Tårnet på Rådhuset blev inspiceret 1 gang hver nat, dog ikke af mig alene ! Rådhus Betjentenes Tjenestetid var opbygget som en Uddannelse, der startede med Stue tjeneste, kendskab til Rådhuset, Vinduespudsning på Rådhuset, opstilling til Fester og Møder, udsendelse til andre Institutioner i Byen, til dækning af Sygdom og Ferier, inkl. Varmt badeanstalterne som Bademestre, Rente udbetaling, udbetaling af Pensioner over hele Byen, med en Taske fuld af penge på Bagagebæreren, fra Bernstorffsgade på Cykel, vagt på Social Kontorer, medhjælp på Biblioteker m.v..
Efter et par år kom betjentene på Nattevagt i Tre Skift, hvor den ene af de tre mand på vagten, Cyklede rundt til samtlige offentlige Institutioner og Kontorer om Natten, og de to andre samt en Natformand, forblev på Rådhuset og tog sig af Runderinger, deriblandt Tårnet som blev taget på skift, i tilrettelagte runderinger af Kontorer, Lofter og Kældre, ligesom den Cyklende Vagt Runderede de Kommunale Bygninger fra Kælder til Kvist, tre gange hver nat på ikke fastlagte tidspunkter. Ligeledes skulle Pengekisten bæres ind fra Rådhuspladsen om morgenen, dette dog kun i December måned.
Gennemgangen af Rådhustårnet skulle sikre, at man ikke kom ud for at Træ konstruktionerne i Tårnet havde forskubbet sig, eller på anden måde havde lidt overlast i det seneste Døgn.

Billedet er fra vandreture.wordpress.com

Nattevagterne havde på deres Runderinger medbragt et Vægter Ur og på alle tilrettelagte ture, var der ophængt Nøgler, der indstemplede Vagtens tid og Nøgle nr. på en Strimmel, der næste dag blev udtaget fra Uret, Kontrolleret og Arkiveret.
Det vil nok føre for vidt at gennemgå Nattevagtens oplevelser, i de mange bygninger i de tre-fire år denne turnus varede, inden der viste sig en passende åbning for en fast Betjent Stilling, et eller andet sted i Byen eller i Huset, eller måske en ny Karriere, med en Forfremmelse til Nat formand, senere Kørende Formand, med eget Distrikt i Byen, med et halvt hundrede Kontorer. Senere Vagtmester med ansvar for egen Bygning og endnu senere, måske, stigninger i Graderne og højere Løntrin, ansvar for Ansættelser og Afskedigelser, Løn regnskaber og Ferie og Vagtlister for Personalet, underlagt den Gamle Rådhus Forvaltning med Inspektøren og Rådhus Forvalteren i spidsen.
Som sidebemærkning skal nævnes Uniformeringen. Betjentene fik udleveret Både Drejls tøj og Pudse sko, (Skindsko) for ikke at skade Vindueskarme og lign., og først senere Skræddersyede Uniformer, Distinktioner, Kasket, Hvide Skjorter og Sort slips og i tresserne og Halvfjerdserne, blev Betjentene inspiceret før de blev sendt ud, ved Stue tjenesten også for alm. soignering, rene Negle, til knappede Hvide Jakker og Skjorter og Slips, korrekt bundet.

Historierne er mange, og der kunne givetvis fyldes i som erindringerne trænger sig på..

Billede af rådhusklokkerne fra drmuseum.dk

Tekst fra drmuseum.dk

Københavns Rådhusklokker lød første gang i radio nytåret 1924/25 fra en svag københavnsk lokalsender, og har siden lydt som fast bestanddel af Statsradiofoniens og Danmarks Radios programmer.

 I mange år udsendtes klokkespil og timeslag dagligt kl. 12 middag direkte fra en mikrofon anbragt ved de nederste (mindre) klokker ca. 86 meter oppe i Rådhustårnet. Det var den legendariske Emil Holm, som i sin tid fandt frem til stedet, han syntes gav den bedste balance ved gengivelsen af Rådhusklokkerne, men anbringelsen, udsat som den er for vind og vejr, har i tidens løb givet problemer og ødelagte mikrofoner! Problemet løstes (se billedet) ved at anbringe mikrofonen afskærmet og lufttæt (af hensyn til kondensvand) i et stykke plastrør, lukket foroven, og på en sådan måde, at de akustiske egenskaber bibeholdes.

Rådhusklokkerne har i perioder også været udsendt kl. 20 om aftenen og ved midnat. I dag udsendes klokkespillet i optaget og redigeret form kl. 12 middag, og det hele som lejlighedsvis, direkte reportage (nytårsaften).

Og for resten:  Klokken er 12, når det første slag (i klokkespillet) lyder!

Københavns rådhus, fra Wikipedia

Det er tegnet af arkitekten Martin Nyrop, som var inspireret af Rådhuset i Siena, Italien. Han vandt en konkurrence, og rådhuset blev opført fra 1892 til 1905. Rådhuset blev indviet den 12. september 1905. Murermestre var H.O. Rasmussen og Olaus Mynster. Københavns Rådhus er nationalromantikkens hovedværk i Danmark.

Historie

Før Københavns Rådhus flyttede til Rådhuspladsen, lå det forskellige steder. Københavns første rådhus lå ved Gammeltorv. Det andet rådhus er den nuværende Bispegård på hjørnet af Nørregade og Studiestræde, som blev overtaget af Københavns Universitet i 1479. Det tredje rådhus lå ved Gammeltorv/Nytorv fra ca. 1479 til det nedbrændte i 1728 under Københavns brand.

Det fjerde rådhus blev bygget i 1728 og var tegnet af J.C. Ernst og J.C. Krieger. På Gammeltorv ses, hvor de to rådhuse stod, da de er markeret med fliser, hvor deres fundamenter lå. Det fjerde rådhus brændte i 1795.

Først i 1815 blev det femte opført på Nytorv med både rådhus og domhus. Denne bygning står stadig og huser i dag Københavns Byret. Det fungerede som rådhus til 1903.

Rådhusets disposition

Set fra Rådhuspladsen består rådhuset af tre tværstillede bygnings kroppe, forbundet af to langsgående ved Vester Voldgade og H.C. Andersens Boulevard. Mellem de tre tværstillede bygninger ligger den overdækkede Rådhushal og Rådhushaven.

Rådhustårnet er placeret i langsiden mod Vester Voldgade, ud for den midterste tværbygning. Due tårnet er i den modstående længdefløj ved H.C. Andersens Boulevard. Foran rådhuset er en forplads inden selve Rådhuspladsen og langs H.C. Andersens Boulevard et grønt areal som var en større have ved Vestre Boulevard.

Rådhuset står via tunneller i forbindelse med et kedelhus bag brandstationen og Vartov. Den sidste er blændet.

◄ 1 2

Pdf fil med Rådhusets historie

Pdf fil med Rådhuspladsens historie

Relaterede fotos: