Af Michael Bonnevie

 

Forleden sad jeg og så Lorry i tv, og der var et indslag om Københavns sandskulptur festival, på Ofelia beach ved Amaliehaven. Da jeg alligevel skulle ind i byen, så var her en mulighed for at få taget et par billeder.

Vejret var mildt sagt dårligt, men den slags plejer ikke at stoppe mig. Egentlig var jeg ikke 100 pct. klar over hvor festivalen blev afholdt, da jeg kun havde set klippet i Lorry. Jeg kunne have Googlet stedet, men tænkte at det sikkert var nemt at finde, da man i klippet kunne se springvandet i Amaliehaven i baggrunden, samt operaen.

p1010535

Vel ankommet derude, fandt jeg ud af at skulpturerne stod ude på en tange som hedder Ofelia Beach. Jeg ved ikke om færgerne lægger til derude mere, men tangen er en del af færgelejet.

p1010539

Heldigvis havde jeg taget penge med, da entreen kostede 50 kroner. Lidt dyrt måske, men jeg overvandt min griskhed og betalte. Det småregnede, men sandskulpturerne skulle åbenbart kun have godt af lidt vand. Jeg forestillede mig at regnen ville få skulpturerne til at gå i opløsning, men vand skulle kun være godt i den ligning..

Jeg gik et par runder i mens jeg fotograferede. Det er virkelig imponerende at man kan lave den slags af sand. Kreativiteten er stor og der er alt lige fra monstre til damplokomotiv..

p1010575

Jeg er glad for at jeg fik set det, og på vejen hjem skød jeg et par billeder af havnen samt et enkelt af Christianshavn i øsende regn.

Relaterede fotos: