{"id":9370,"date":"2016-01-15T12:16:25","date_gmt":"2016-01-15T11:16:25","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=9370"},"modified":"2023-03-21T11:32:10","modified_gmt":"2023-03-21T10:32:10","slug":"i-al-sin-glans-nu-straaler-solen","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2016\/01\/15\/i-al-sin-glans-nu-straaler-solen\/","title":{"rendered":"I al sin glans nu str\u00e5ler solen"},"content":{"rendered":"

Af LSC<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Som de fleste nok vil v\u00e6re enige med mig om, g\u00e5r det “op og ned” her i tilv\u00e6relsen. Snart ser det hele “OK” ud, og snart g\u00f8r det ikke; og n\u00e5r det sidste er tilf\u00e6ldet, er det alligevel ofte s\u00e5dan, at midt i, at man er “lidt nede”, og man er henfaldet til en smule opgivenhed, s\u00e5 indtr\u00e6ffer der noget, som har kraft til at v\u00e6kke en, og som viser et “signal” om, at der en vej. Det g\u00e6lder blot om, at du erkender den, og g\u00e5r ad den; – –<\/h3>\n

‘ – – og om s\u00e5dan en oplevelse handler dette lille indl\u00e6g.<\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/p>\n

Det er en af de sidste dage i det gamle \u00e5r \u2013 2015, og jeg st\u00e5r og sm\u00e5filosoferer lidt over \u00e5ret, som f\u00e5 dage senere skal forlade os, og give plads for et nyt med alle de muligheder \u2013 kendte s\u00e5vel som ukendte og til tider overraskende; – ja, og tillige give plads til “ikke gode” oplevelser, som vi ved, vil kunne indtr\u00e6ffe, uden at vi kan \u00e6ndre det. Jo, se blot p\u00e5 vejret, p\u00e5 skyerne: Tunge og lidt truende driver de forbi derude; – –<\/p>\n

\"1<\/p>\n

‘ – – og s\u00e5ledes til mode er jeg p\u00e5 nippet til at f\u00f8le mig en anelse traurig. Jo, for endnu et af mine \u00e5r er snart forbi, lyder en stille stemme i mit hovede. Men s\u00e5 ser jeg ud over den store gr\u00e6spl\u00e6ne, som ligger foran ejendommen, som jeg st\u00e5r i, og videre over mod den lille skov ved siden af naboejendommen; – – og s\u00e5 er det med et, at; – –<\/p>\n

‘ – – derovre \u2013 over naboejendommens tag sker der noget. Lysner det ikke lidt? Joh, skyerne er der stadigv\u00e6k; – men jo, de tunge skyer g\u00f8r sig da lidt tyndere; G\u00f8r de ikke? – –<\/p>\n

\"2<\/p>\n

‘ – – og joh, jo med et \u00e5bner sig et lille hul; og dette lader de smukkeste str\u00e5ler af den livgivende sol tr\u00e6nge frem; – som vil naturen med selve solen som redskab melde, at snart begynder det nye \u00e5r, og et nyt afsnit af mit liv vil begynde, og et liv, som ogs\u00e5 vil byde p\u00e5 lyse tider; – –<\/p>\n

‘ – – Joh, den er god nok. Nu kan jeg m\u00e6rke det. Jeg kan jo se det; og det kan du k\u00e6re l\u00e6ser nok ogs\u00e5, n\u00e5r du lige som jeg p\u00e5 billedet bem\u00e6rker, hvordan solen sender sit lysbudskab ned til os i form af str\u00e5ler, der er s\u00e5 tydelige og skarpe, at meldingen ikke er til at misforst\u00e5. Her er solens l\u00f8fte om, at nyt lys er p\u00e5 vej; – –<\/p>\n

\"3<\/p>\n

‘ – – og i denne stund er det, at en salme toner frem for mit indre \u00f8re. Det er den smukke salme: “I al sin glans nu str\u00e5ler<\/strong> solen”. – Ja, netop str\u00e5ler<\/strong>. Det er netop det den g\u00f8r !!<\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/p>\n

Se, nu er jeg helt p\u00e5 det rene med, at salmen er en pinsesalme<\/strong>; og vi har da ikke Pinse nu, kan du sige. Nej \u2013 s\u00e5 ganske vist. Men jeg lader mig frig\u00f8re fra den slags konventionelle normer. Fordi lige nu passer salmens tekst ind i mine<\/strong> tanker; – –<\/p>\n

‘ – – og i \u00e6rb\u00f8dighed for dens v\u00e6rdighed og alder har jeg fundet den frem til denne lejlighed – skrevet i den gamle danske retskrivning og i de stavem\u00e5der, som deraf f\u00f8lger.<\/p>\n

\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4\u00a4<\/p>\n

I al sin Glands nu straaler Solen<\/strong><\/p>\n

I al sin Glands nu straaler Solen,
\nLivs-Lyset over Naadestolen,
\nNu kom vor Pinselilje-Tid,
\nNu har vi Sommer sk\u00e6r og blid,
\nNu spaar os mer end Engler\u00f8st
\nI Jesu<\/em> Navn en gylden H\u00f8st.<\/p>\n

I Sommer-Nattens korte Svale
\nSlaar h\u00f8jt Fredskovens Nattergale,
\nSaa alt, hvad Herren kalder sit,
\nMaa slumre s\u00f8dt og vaagne blidt,
\nMaa dr\u00f8mme s\u00f8dt om Paradis,
\nOg vaagne til vor Herres Pris.<\/p>\n

Det aander himmelsk over St\u00f8vet,
\nDet vifter hjemlig gjennem L\u00f8vet,
\nDet lufter liflig under Sky
\nFra Paradis, opladt paa ny,
\nOg yndig risler ved vor Fod
\nI Engen B\u00e6k af Livets Flod.<\/p>\n

Det volder alt den Aand, som daler,
\nDet virker alt den Aand, som taler
\nEj af sig selv, men os til Tr\u00f8st,
\nAf Ki\u00e6rlighed med Sandheds R\u00f8st,
\nI Ordets<\/em> Navn, som her blev Kj\u00f8d
\nOg foer til Himmels hvid og r\u00f8d.<\/p>\n

Opvaagner alle dybe Toner
\nTil Pris for Menneskets Forsoner!
\nForsamles alle Tungemaal
\nI Takkesangens Offerskaal!
\nIstemmer over Herrens Bord
\nNu Menighedens fulde Kor!<\/p>\n

I Jesu <\/em>Navn da Tungen gl\u00f8der
\nHos Hedninger saa vel som J\u00f8der;
\nI Jesus<\/em>-Navnets Offerskaal
\nHensmelter alle Modersmaal;
\nI Jesu<\/em> Navn udbryder da
\nDet evige Halleluja!<\/p>\n

Vor Gud og Frelser uden Lige!
\nDa blomstrer Rosen i dit Rige,
\nSom Sole vi gaa op og ned
\nI din enbaarnes Herlighed;
\nThi du for Hjertet, vi gav dig,
\nGav os med ham dit Himmerig!<\/p>\n

N.F.S. Grundtvig 1843 og 1853
\nMel.: Henrik Rung 1859<\/p><\/blockquote>\n

 <\/p>\n

M.v.h.  LSC<\/p>\n","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af LSC   Som de fleste nok vil v\u00e6re enige med mig om, g\u00e5r det “op og ned” her i tilv\u00e6relsen. Snart ser det hele “OK” ud, og snart g\u00f8r det ikke; og n\u00e5r det sidste er tilf\u00e6ldet, er det alligevel ofte s\u00e5dan, at midt i, at man er “lidt nede”, og man er henfaldet til en smule opgivenhed, s\u00e5...<\/p>\n","protected":false},"author":27,"featured_media":9377,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"categories":[133],"tags":[2587,2586,2219,2588],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9370"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/27"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=9370"}],"version-history":[{"count":7,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9370\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":24943,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/9370\/revisions\/24943"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/9377"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=9370"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=9370"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=9370"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}