{"id":5574,"date":"2014-08-11T21:05:32","date_gmt":"2014-08-11T19:05:32","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=5574"},"modified":"2023-05-17T10:00:07","modified_gmt":"2023-05-17T08:00:07","slug":"fotografiske-begreber","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2014\/08\/11\/fotografiske-begreber\/","title":{"rendered":"Fotografiske begreber"},"content":{"rendered":"

Af Michael Bonnevie<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

Dette indl\u00e6g vil efterh\u00e5nden som jeg f\u00e5r skrevet nyt, blive stedet hvor jeg samler foto og kamera begreber.<\/h3>\n
\n

ISO<\/strong><\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

ISO er billedchippens lysf\u00f8lsomhed!<\/p>\n

I gamle dage hed film hastigheden ASA. Man valgte en fast hastighed som man indstillede p\u00e5 kameraet og brugte indtil rullen med film var opbrugt. Dengang var det en god ide at planl\u00e6gge filmrullens form\u00e5l, da man var fastl\u00e5st i ISO\/ASA. Man kunne ogs\u00e5 k\u00f8be en allround rulle (400 ASA) s\u00e5 man kunne lidt af hvert, men nu hvor vi er i den digitale tidsalder kan du uden videre skifte ISO n\u00e5r du lyster, -og indstillingen er en af de vigtigste p\u00e5 et moderne digitalkamera. Som i de analoge dage med ASA, s\u00e5 fungerer ISO pr\u00e6cis p\u00e5 samme m\u00e5de og indvirker p\u00e5 de samme ting i kameraet, og er man er vant til “gammeldags” fotografering, s\u00e5 skulle det v\u00e6re lige til og uden de store problemer at konvertere til den digitale tidsalder.<\/p>\n

Nikon D70S CCD sensor. Billedet er fra Wikipedia<\/p><\/blockquote>\n

\"Nikon_D70S_CCD_sensor\"<\/p>\n

ISO arbejder i et omr\u00e5de fra 50-100 til 6400  og opefter. Jo h\u00f8jere ISO man bruger des f\u00f8lsommere er billedchippen og den kr\u00e6ver mindre lys for at eksponere et billede, -men der vil samtidigt optr\u00e6de mere billedst\u00f8j i det f\u00e6rdige foto. Dette er ikke n\u00f8dvendigvis et st\u00f8rre problem, da moderne digitale kameraer i dag er s\u00e5 gode, at h\u00f8je ISO tal er blevet et vigtigt kamera v\u00e6rkt\u00f8j.<\/p>\n

Billedst\u00f8j fra h\u00f8j ISO kan desuden fjernes mere eller mindre i de fleste moderne billedbehandlingsprogrammer, hvilket er endnu en god grund til ikke at frygte h\u00f8je ISO indstillinger. Der er en afvejning man skal g\u00f8re med sig selv, om hvor meget billedst\u00f8j man kan leve med..<\/p>\n

Under gunstige forhold hvor det er skyfrit med sol, vil man typisk bruge ISO 100-200 alt efter hvad man skal fotografere, og i overskyet vejr skal man nok op p\u00e5 ISO 200-400  for at kunne beholde de lidt h\u00f8jere lukker tider som nogle fotosituationer kr\u00e6ver. Hen ad aftentid hvor solen er ved at g\u00e5 ned, s\u00e5 er ISO 400-1600 og h\u00f8jere p\u00e5kr\u00e6vet hvis man har intentioner om at h\u00e5ndholde kameraet uden at billedet bliver rystet. En del af de nye optikker har  i dag indbygget anti rystefunktion, s\u00e5 man kan h\u00e5ndholde kameraet med lavere Lukker tid, h\u00f8jere Bl\u00e6ndetal eller lavere ISO, alt efter hvad du skal fotografere.<\/p>\n

Gamle dages ISO tutorial<\/a><\/p>\n

Wikipedia om ISO<\/a> (engelsk)<\/p>\n

\n

Bl\u00e6nde (Aperture)<\/strong><\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Bl\u00e6nden er typisk en mekanisk anordning i optikken, der kan indstilles s\u00e5 der kommer mere eller mindre lys ind i kameraet.<\/p>\n

En optik med lavt Bl\u00e6ndetal som f2.8 er rigtig velegnet til indend\u00f8rs fotografering eller steder hvor der ikke er s\u00e5 meget lys. Det er fordi Bl\u00e6nden er vidt \u00e5ben og derfor tillader at s\u00e5 meget lys som muligt slipper igennem til kameraet.<\/p>\n

Her ses en Bl\u00e6nde som g\u00e5r fra f2.8 til f.22<\/p>\n

Hver gang man g\u00e5r et Bl\u00e6ndetal op eller ned, s\u00e5 fordobles\/halveres lysm\u00e6ngden der slipper igennem til billedchippen.<\/p><\/blockquote>\n

\"Aperture<\/p>\n

Som det ses p\u00e5 illustrationen ovenover, s\u00e5 har det laveste Bl\u00e6ndetal den st\u00f8rste \u00e5bning, og det er det der kan v\u00e6re sv\u00e6rt at forst\u00e5 ideen med, n\u00e5r man de f\u00f8rste gange stifter bekendtskab med Bl\u00e6nden. Det burde jo rent logisk v\u00e6re s\u00e5dan, at st\u00f8rst \u00e5bning er lig. med st\u00f8rst Bl\u00e6nde, men nej! Begrebet er opst\u00e5et fordi man sagde, at man bl\u00e6ndede op (st\u00f8rre Bl\u00e6nde\u00e5bning) n\u00e5r man gik ned i Bl\u00e6ndetal.<\/p>\n

P\u00e5 de gamle film kameraer satte man Bl\u00e6nden via en Bl\u00e6ndering, men den slags foreg\u00e5r i dag elektronisk. Man drejer sig frem til den \u00f8nskede Bl\u00e6nde, eller lader kameraet v\u00e6lge bl\u00e6nde for sig alt efter det valgte program.<\/p>\n

Hvorfor overhovedet Bl\u00e6nde op eller ned?<\/p>\n

Fordi at Bl\u00e6nden, udover at agere “lysd\u00e6mper” ogs\u00e5 opf\u00f8rer sig forskelligt alt efter Bl\u00e6ndetal. N\u00e5r man skyder portr\u00e6tter, s\u00e5 bruger man ofte lave Bl\u00e6ndetal, da man p\u00e5 den m\u00e5de kan udviske baggrunden, og f\u00e5 motivet til at fremst\u00e5 klarere. Hvis du ikke har et egentligt hovedmotiv, men m\u00e5ske g\u00e5r rundt i byen og fotograferer lidt af hvert, s\u00e5 vil en Bl\u00e6nde p\u00e5 5-10 stykker v\u00e6re brugbart. Der sker nemlig det, at jo h\u00f8jere Bl\u00e6ndetal du v\u00e6lger, desto skarpere vil b\u00e5de forgrund og baggrund fremst\u00e5.<\/p>\n

Ved landskabsfotografering er et Bl\u00e6ndetal p\u00e5 16-20 stykker det man ville v\u00e6lge, da alt fra forgrund til horisont vil v\u00e6re skarpt.<\/p>\n

Billede med h\u00f8jt Bl\u00e6ndetal giver stor dybdeskarphed.<\/p><\/blockquote>\n

\"Hoejt-blaendetal\"<\/p>\n

 Billede med lavt Bl\u00e6ndetal giver lav dybdeskarphed med sl\u00f8ret baggrund til f\u00f8lge. Sl\u00f8ret baggrund, handler ogs\u00e5 om afstanden til motivet! Jo t\u00e6ttere du er p\u00e5 motivet, des mere bliver baggrunden sl\u00f8ret.<\/p><\/blockquote>\n

\"Lavt-blaendetal\"<\/p>\n

\n

Lukker (Shutter)<\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Lukkeren har til form\u00e5l at \u00e5bne for lysindfald til kameraets billedchip. Lukkeren er som regel mekanisk, men kan p\u00e5 visse kameratyper v\u00e6re elektronisk.<\/p>\n

Lukkeren kan ses inde i bunden af kameraet.
\nHer er det “lameller” som \u00e5bner og lukker i igen, n\u00e5r Lukker tiden er n\u00e5et.<\/p><\/blockquote>\n

\"Nikon-d600-shutter\"<\/p>\n

Hvis man bruger hurtige Lukker tider til at fastfryse en situation, s\u00e5 kr\u00e6ver det ogs\u00e5 mere lys. I dagtimerne er det som regel ikke sv\u00e6rt at opn\u00e5 hurtige Lukker tider, men hen ad aften skal man enten booste ISO eller bruge lavere Bl\u00e6ndetal for at bibeholde Lukker hastigheden.<\/p>\n

Bruger du A (Bl\u00e6nde\/Aperture) programmet p\u00e5 eks. Nikon kameraer, s\u00e5 v\u00e6lger du en Bl\u00e6ndest\u00f8rrelse at arbejde med, og apparatet vil v\u00e6lge hastighed for dig. Jeg skyder som mest i M (Manuel) men kan godt lide at bruge A hvis der er lys nok, for s\u00e5 ved jeg at hastigheden er ok, og undg\u00e5r s\u00e5ledes rystede billeder.<\/p>\n

Til geng\u00e6ld bruger jeg S (Lukker\/Shutter) n\u00e5r jeg skal fotografere Makro. Medmindre man k\u00f8rer med Flash, s\u00e5 er det vigtigt at have h\u00f8je Lukker tider, da billederne ellers vil blive uldne og rystede. (G\u00e6lder ikke hvis du bruger Flash) Jeg har fundet ud af at 1\/500 eller h\u00f8jere passer til eget behov ved Makrofotografering.<\/p>\n

Ved Makrofotografering er det n\u00f8dvendigt at k\u00f8re med h\u00f8je Bl\u00e6ndetal, da fokus omr\u00e5det er meget lille. Derfor er man ogs\u00e5 n\u00f8dt til at booste ISO s\u00e5 alle tal g\u00e5r op i en h\u00f8jere enhed, og billedet bliver velbelyst.<\/p>\n

Lukker tiderne kan v\u00e6re fra mange sekunder til 1\/8000 sec. alt efter kameramodel.<\/p>\n

\n

Dybdeskarphed (DOF)<\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Dybdeskarphed (Depth of field\/DOF) er indenfor det afstands sp\u00e6nd hvor et objektiv vil tegne skarpt.<\/p>\n

Lavt Bl\u00e6ndetal kombineret med lille afstand til motivet giver lav dybdeskarphed, og dette vil kunne bruges kreativt i eks. portr\u00e6t situationer hvor man vil sl\u00f8re baggrunden og f\u00e5 motivet til at tr\u00e6de frem.<\/p>\n

N\u00e5r man fotograferer Makro og er meget t\u00e6t p\u00e5 motivet, da er det sv\u00e6rt at opn\u00e5 skarphed med sm\u00e5 Bl\u00e6ndetal, fordi fokus omr\u00e5det kan v\u00e6re f\u00e5 millimeter stort. Derfor vil man typisk bruge h\u00f8je Bl\u00e6ndetal til Makro, da man p\u00e5 den m\u00e5de vil kunne f\u00e5 st\u00f8rre dele af emnet til at fremst\u00e5 skarpt. Det drejer sig stadigv\u00e6k om halve og hele centimeter!<\/p>\n

Her er et Makrobillede jeg har taget, hvor Bl\u00e6nde tallet er forholdsvis h\u00f8jt. Jeg har ikke data p\u00e5 billedet, men det ligger nok p\u00e5 en 10-14 stykker.
\nFordi vi er s\u00e5 t\u00e6t p\u00e5 motivet, s\u00e5 vil baggrunden v\u00e6re udvisket ogs\u00e5 selvom man bruger h\u00f8je Bl\u00e6ndetal.<\/p><\/blockquote>\n

\"Makro1\"<\/p>\n

Et eksempel p\u00e5 lav dybdeskarphed hvor baggrunden er udvisket og uskarp (Bokeh<\/a>). Det er opn\u00e5et ved at bruge et lavt Bl\u00e6ndetal. Havde motivet v\u00e6ret l\u00e6ngere v\u00e6k, s\u00e5 havde baggrunden v\u00e6ret mindre udvisket.<\/p><\/blockquote>\n

\"Lav-dybdeskarphed\"<\/p>\n

Herunder et billede med stor dybdeskarphed. Jeg mener Bl\u00e6ndetallet er 8-10 stykker. Det er normalt at bruge lidt h\u00f8jere Bl\u00e6ndetal i landskabsbilleder eller som her, da b\u00e5de forgrund og baggrund skal fremst\u00e5 skarpt.<\/p><\/blockquote>\n

\"Stor-dybdeskarphed\"<\/p>\n

Nedenst\u00e5ende billede og tekst er fra Wikipedia<\/p>\n

Objektiv med afstandsskala. Under skalaen angiver markeringer skarphedsdybden ved forskellige Bl\u00e6nder (11, 16, og 22). Som skalaen st\u00e5r her, vil skarphedsdybden (efter producentens definition) ved Bl\u00e6nde 22 r\u00e6kke fra godt 0,7 m til uendelig.<\/p><\/blockquote>\n

\"Lens_aperture\"<\/p>\n

N\u00e5r man f\u00f8rst aktivt begynder at lege med Bl\u00e6nde og Bl\u00e6ndetal, varer det ikke l\u00e6nge f\u00f8rend begrebet bliver noget der ligger p\u00e5 rygraden, og man l\u00e6rer hurtigt at se om motivet skal st\u00e5 i fokus, v\u00e6re sl\u00f8ret eller om hele billedet skal v\u00e6re skarpt osv.<\/p>\n

\n

 Hvidbalance<\/strong><\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Hvidbalance er et fotografisk begreb som betegner farvesammens\u00e6tninger\/farvetemperatur i dit billede. Dit kamera har mulighed for at bruge forskellige Hvidbalance programmer alt efter hvad du skal fotografere.<\/span><\/p>\n

Man kan godt overlade det til kameraet (Auto WB) at s\u00e6tte Hvidbalancen, og den vil i de fleste tilf\u00e6lde g\u00f8re et godt arbejde. Det er dog ikke altid at kameraet g\u00e6tter rigtigt, s\u00e5 derfor kan man hj\u00e6lpe det lidt p\u00e5 vej.<\/p>\n

Personligt bruger jeg ofte programmerne, overskyet og skygge, da de giver varmere billeder end det kameraet vil v\u00e6lge p\u00e5 Auto WB.<\/p>\n

Heldigvis er det meget nemt at rette farvetemperaturen i et billedbehandlings program, specielt hvis man skyder i RAW. Faktisk er det lidt ligegyldigt hvad man v\u00e6lger i RAW mode, da intet af det du v\u00e6lger i kameraet bliver skrevet ind i billedet. Man v\u00e6lger dog alligevel en indstilling da billedet i kameraets sk\u00e6rm bliver vist med det man har valgt.<\/span><\/p>\n

JPG formatet har ogs\u00e5 mulighed for at justere Hvid balance, men det er slet ikke p\u00e5 h\u00f8jde med de muligheder du f\u00e5r med RAW. Filerne fylder lidt mere i RAW, men til geng\u00e6ld har du fuld kontrol over dit billede i redigeringsfasen.<\/p>\n

 Billedet er fra Wikipedia<\/p><\/blockquote>\n

\"Metrostation-Sofia-University-white-balance-collage\"<\/p>\n

Her er vist 4 eksempler p\u00e5 Hvid balance. Billedet \u00f8verst til venstre er det mest naturlige, mens de 3 andre enten er for varme (gule) eller kolde (bl\u00e5) i tonerne.<\/p>\n

Herunder ses Hvidbalance kontrollerne i Adobe Lightroom. Hvis man bruger v\u00e6rkt\u00f8jet i den store r\u00f8de cirkel, s\u00e5 er det bare om at pege p\u00e5 et neutralt hvidt sted i sit billede, og der vil blive valgt en Hvid balance for dig. Som regel skal man give den lidt p\u00e5 slideren (den lille r\u00f8de cirkel) i mod h\u00f8jre, s\u00e5 billedet bliver en anelse varmere.<\/p><\/blockquote>\n

\"WB-selector1\"<\/p>\n

At s\u00e6tte den korrekte Hvid balance er en smagssag og kan ikke som s\u00e5dan skrives p\u00e5 formel. En lille tommelfingerregel kunne v\u00e6re at “hvid er hvid” ikke bl\u00e5, -gul eller noget helt tredje. S\u00e5 juster dig frem til et billede som for dig ser naturligt ud.<\/p>\n

\n

DX & FX formater<\/strong><\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

\"Dx-og-FX-format\"<\/p>\n

Der findes en del forskellige billedsensorer p\u00e5 markedet, men 2 af de mest brugte er DX og FX formatet, og begge formater bruges i Nikons DSLR kameraer. FX formatet er et s\u00e5kaldt Full frame format med et billede omr\u00e5de p\u00e5 36×24 mm hvilket svarer til en 35 mm film. DX formatet har et billedomr\u00e5de p\u00e5 24 x 16 mm og har en s\u00e5kaldt crop-factor (besk\u00e6ring) p\u00e5 1.5x som man kan se i illustration ovenover.<\/p>\n

DX Nikkor objektiver er fremstillet til at kunne bruges i b\u00e5de DX og FX format kameraer, s\u00e5 derfor vil et s\u00e5dant objektiv aktivere en DX mode hvis det bliver p\u00e5 monteret et FX kamera. Dette er fordi, der ellers vil opst\u00e5 en vignette (kant) effekt p\u00e5 billedet. Crop-faktoren kan ogs\u00e5 ses i FX kameraets s\u00f8ger som et nedtonet omr\u00e5de i yderkanten af billedet.<\/p>\n

FX formatet som har et st\u00f8rre areal og st\u00f8rre pixels end DX, er bedre til at samle lys og har typisk mindre billedst\u00f8j.<\/p>\n

Herunder ses en DX og en FX sensor. De 2 billeder er fra nikoneurope-dk<\/p><\/blockquote>\n

\"Dx-sensor\" \"Fx-sensor\"<\/p>\n

\n

 Vignette<\/span><\/strong><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Vignette kan v\u00e6re en u\u00f8nsket effekt som enten er skabt af kameraets optik eller noget man selv p\u00e5 f\u00f8rer billedet for at fremh\u00e6ve det \u00f8nskede motiv. Typisk er Vignetting en m\u00f8rk toning af de ydre kanter af billedet, men kan ogs\u00e5 fremst\u00e5 p\u00e5 andre m\u00e5der.<\/p>\n

De fleste optikker har en tendens til at lave Vignetting i st\u00f8rre eller mindre grad, men det ses specielt i d\u00e5rlige og billige linser. De lidt dyrere optikker h\u00e5ndterer Vignetting mere optimalt, da de som regel har bedre glaselementer. Vignette effekten er som regel utilsigtet n\u00e5r den kommer fra optikken, og er noget man helst vil undg\u00e5.<\/p>\n

Herunder ses en anelse Vignette i randen af billedet.
\nMan kan godt fornemme at billedet er m\u00f8rkere ude i randen.<\/p><\/blockquote>\n

\"Vignette-optik\"<\/p>\n

I Lightroom og mange andre billedbehandlingsprogrammer er der mulighed for at rette Vignetting op eller fjerne den helt. Man kan eks. v\u00e6lge en profil i Lightroom og h\u00e5be p\u00e5 at ens optik er listet. Hvis den er, -s\u00e5 vil Lightroom derefter lave en opretning af b\u00e5de billede og Vignette. Er ens optik ikke listet, s\u00e5 kan man ogs\u00e5 bruge h\u00e5ndtaget (r\u00f8d cirkel) til manuelt at udviske det m\u00f8rkfarvede randomr\u00e5de.<\/p>\n

\"Lightroom-vignette\"<\/p>\n

Her er Vignetten gjort mindre tydelig blot ved at flytte h\u00e5ndtaget en anelse til h\u00f8jre.<\/p><\/blockquote>\n

\"Vignette-optik-fjernet\"<\/p>\n

Man kan bruge Vignette effekten kreativt, ved selv at p\u00e5f\u00f8re den billedet.
\nI forhold til den u\u00f8nskede optiske effekt, vil den Vignette man selv p\u00e5f\u00f8rer billedet, typisk v\u00e6re noget mere udtalt som herunder.<\/p>\n

\"Vignette-effekt\"<\/p>\n

 P\u00e5 Makro Billeder bruger jeg ofte Vignette effekten for at fremh\u00e6ve et objekt i billedet.<\/p><\/blockquote>\n

\"DSC_0011\"<\/p>\n

\n

 Active D-Lighting<\/span><\/strong><\/span><\/h1>\n<\/blockquote>\n

Active D-Lighting er en setting i de fleste af Nikons Digitalkameraer, som kan hj\u00e6lpe dig med at holde styr p\u00e5 dine lys og skygge omr\u00e5der i billedet.<\/p>\n

Foto er fra photographyreview.com<\/p><\/blockquote>\n

\"nikond40x_d-lighting2\"<\/p>\n

Som man kan se p\u00e5 billedet til h\u00f8jre, s\u00e5 bliver de m\u00f8rke skyggeomr\u00e5der lysnet s\u00e5 detaljer tr\u00e6der frem og bliver synlige. Billedet ser mere “f\u00e6rdigt” ud..<\/p>\n

I JPG bliver effekten skrevet i filen og kan derfor bruges direkte som det er eller i et vilk\u00e5rligt billedbehandlings program. I RAW er det kun Nikons egne billedbehandlingsprogrammer der kan l\u00e6se D-Lightning. Bruger man Lightroom, Photoshop eller noget helt tredje (ej Nikon software) kombineret med RAW, s\u00e5 er der ikke noget hente p\u00e5 den front.<\/p>\n

Der er mange tr\u00e5de p\u00e5 nettet ang\u00e5ende fordele og ulemper med D-Lightning, og det er sv\u00e6rt at finde hoved og hale i. Personligt ville jeg beholde effekten p\u00e5 hvis jeg kun fotograferede i JPG, men da jeg selv vil have kontrollen over mine billeder, s\u00e5 fotograferer jeg i RAW og styrer processen med at justere billederne efter min smag.<\/p>\n

 <\/p>\n

Relaterede fotos:<\/h3>
\n \n \"cropped\n <\/a>\n \n \"cropped\n <\/a>\n \n \"cropped\n <\/a>\n \n \"normal\n <\/a>\n \n \"normal\n <\/a>\n \n \"normal\n <\/a>\n <\/div>","protected":false},"excerpt":{"rendered":"

Af Michael Bonnevie   Dette indl\u00e6g vil efterh\u00e5nden som jeg f\u00e5r skrevet nyt, blive stedet hvor jeg samler foto og kamera begreber. ISO ISO er billedchippens lysf\u00f8lsomhed! I gamle dage hed film hastigheden ASA. Man valgte en fast hastighed som man indstillede p\u00e5 kameraet og brugte indtil rullen med film var opbrugt. Dengang var det en god ide at planl\u00e6gge filmrullens form\u00e5l,...<\/p>\n","protected":false},"author":1,"featured_media":10568,"comment_status":"open","ping_status":"open","sticky":false,"template":"","format":"standard","meta":{"ngg_post_thumbnail":0},"categories":[3174],"tags":[1886,1857,1855,1856,1858,1859,1869,1881,1887,1860,1861,1880,1878,1877,1876,1863,1874,1872,1873,1852,1854,1632,1879,1853,1652,3749,1870,1885,1864,1865,1866,1884,1867,1868,1862,1875,1882,1883,1871],"aioseo_notices":[],"_links":{"self":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5574"}],"collection":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts"}],"about":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/types\/post"}],"author":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/users\/1"}],"replies":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/comments?post=5574"}],"version-history":[{"count":9,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5574\/revisions"}],"predecessor-version":[{"id":30534,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/posts\/5574\/revisions\/30534"}],"wp:featuredmedia":[{"embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media\/10568"}],"wp:attachment":[{"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/media?parent=5574"}],"wp:term":[{"taxonomy":"category","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/categories?post=5574"},{"taxonomy":"post_tag","embeddable":true,"href":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/wp-json\/wp\/v2\/tags?post=5574"}],"curies":[{"name":"wp","href":"https:\/\/api.w.org\/{rel}","templated":true}]}}