{"id":5435,"date":"2014-07-30T12:38:39","date_gmt":"2014-07-30T10:38:39","guid":{"rendered":"http:\/\/www.gamle-dage.dk\/blog\/?p=5435"},"modified":"2023-04-29T10:16:27","modified_gmt":"2023-04-29T08:16:27","slug":"mcoplus-auto-fokus-makro-mellemringssaet-brugertest","status":"publish","type":"post","link":"https:\/\/www.gamle-dage.dk\/2014\/07\/30\/mcoplus-auto-fokus-makro-mellemringssaet-brugertest\/","title":{"rendered":"Mcoplus auto fokus makro mellemringss\u00e6t brugertest"},"content":{"rendered":"

Af Michael Bonnevie<\/em><\/p>\n

 <\/p>\n

I l\u00e6ngere tid har jeg interesseret mig for Makrofotografering, og k\u00f8bte sidste \u00e5r et Sigma 105 mm Makrooptik, hvilket er et ganske udm\u00e6rket Makrooptik som uden problemer fanger objekter i 1:1.<\/h3>\n

N\u00e5r f\u00f8rst man er blevet bidt af den mikroskopiske verden, s\u00e5 ser man sig om efter m\u00e5der at komme endnu t\u00e6ttere p\u00e5, s\u00e5 derfor begyndte jeg at kigge efter mellemringe.<\/p>\n

Jeg k\u00f8bte forleden et Mcoplus auto fokus makro s\u00e6t med 3 mellem ringe (12-20 og 36 mm) da jeg havde h\u00f8rt at det var en billig m\u00e5de at opn\u00e5 makro p\u00e5. Med en Mellem ring kan du med en normal optik lave noget der minder om \u00e6gte Makro, men n\u00e5r du kombinerer et Makro optik med Mellem ringe, s\u00e5 sker der virkelig noget. En Mellem ring har ingen glaselementer, hvilket ogs\u00e5 betyder at der ingen forringelse sker rent billedm\u00e6ssigt i forhold til den linse man v\u00e6lger at k\u00f8re med. Man kan dog godt forvente et vist lys tab!<\/p>\n

\"Mcoplus\"<\/p>\n

Jeg gav lige omkring 500,- kr. for s\u00e6ttet inkl. levering. Det syntes jeg faktisk var meget rimeligt, da jeg har kigget efter lignende s\u00e6t i n\u00e6rliggende fotoforretninger, og der skulle op p\u00e5 ca. 1500,-<\/p>\n

Lidt af en difference, men der kan selvf\u00f8lgelig ogs\u00e5 v\u00e6re en kvalitetsm\u00e6ssig forskel man skal tage med i beregningen.<\/p>\n

Ringene er endnu ikke afpr\u00f8vet i naturen, s\u00e5 i stedet har jeg testet lidt herhjemme.<\/p>\n

Mellem ringene g\u00e5r enkelt og nemt p\u00e5 kameraet, og fungerer ganske up\u00e5klageligt enkeltvis. Der kan til geng\u00e6ld v\u00e6re lidt ballade n\u00e5r man bruger et par stykker af gangen. Jeg har v\u00e6ret ude for at, ringene taber kontakt til kameraet s\u00e5 Bl\u00e6nden mistes og der m\u00e5 slukkes for kameraet. Nogle gange er jeg n\u00f8dt til at tage ringene af og montere dem igen for at det atter skal fungere. Grunden er, at ganske vist passer ringene fint, men de sidder ikke lige s\u00e5 stramt til som et objektiv, -og n\u00e5r man s\u00e6tter flere ringe sammen, s\u00e5 bliver bev\u00e6gelserne st\u00f8rre.<\/p>\n

\"McoPlus-detaljer\"<\/p>\n

Som man kan se af billedet, s\u00e5 er er der metalforing p\u00e5 den ene side af ringene, men p\u00e5 den anden side er det plastik. Havde der v\u00e6ret metal p\u00e5 begge sider, ville ringene afgjort sidde strammere til. Som sagt s\u00e5 fungerer de fint enkeltvis, og med forsigtighed kan de fungere stacket (samlet)<\/p>\n

Kvaliteten af selve produktet f\u00f8les lidt plastik agtig, s\u00e5 jeg ville nok ikke fors\u00f8ge mig ud i at s\u00e6tte rigtig tunge optikker p\u00e5, medmindre de underst\u00f8ttes. Jeg tror nu ikke Mellem ringene br\u00e6kker, men de vil givetvis miste kontakt hvis man fylder alt for meget v\u00e6gt p\u00e5.<\/p>\n

I en lille test har jeg lavet et par billeder af en kuglepens spids, -i mangel af bedre. F\u00f8rste billede er Sigma-en uden ringe, og derefter f\u00f8lger 12-20 og 36 mm. Alle billeder er taget med slave Flash p\u00e5 f16 med 200 ms og ISO 200. Kameraet er et \u00e6ldre Nikon D200. Beklager hvis billederne ikke er superskarpe, men jeg tvang mig selv til at stille skarpt manuelt, hvilket mine \u00f8jne slet ikke er til..<\/span><\/p>\n

\"DSC_0002\"<\/p>\n

\"DSC_0003\"<\/p>\n

\"DSC_0004\"<\/p>\n

\"DSC_0005\"<\/p>\n

Billederne er ‘uredigeret’ udover lidt regulering af lys og skygge.<\/p>\n

I denne test, valgte jeg ikke at lave billeder med flere Mellem ringe sat sammen, s\u00e5 de billeder man ser her i brugertesten, er ca. hvad man ville kunne forvente af ringene enkeltvis.<\/p>\n

N\u00e5r man s\u00e5dan lige kigger p\u00e5 billederne, s\u00e5 ser det ikke ud af voldsomt meget, men sammenligner man billede 1 (uden Mellem ring) med billede 4 (36 mm Mellem ring) s\u00e5 kan man godt se at der er sket noget. Selvom jeg ikke har taget et billede med alle 3 Mellem ringe sat sammen, s\u00e5 tror jeg godt at man kan fornemme hvor t\u00e6t p\u00e5 vi ville komme i det scenarie.<\/p>\n

Flere steder p\u00e5 nettet har jeg l\u00e6st, at folk har problemer med at fokusere med Mellem ringe p\u00e5, men man skal vide, at man kun kan opn\u00e5 fokus indenfor objektivets n\u00e6r gr\u00e6nse! Man kan godt opgive at pr\u00f8ve at stille skarpt p\u00e5 andet end det som er indenfor n\u00e6r gr\u00e6nsen med p\u00e5 montere-de Mellem ringe. Sigma-ens n\u00e6r gr\u00e6nse uden Mellem ringe er 31.2 cm, og med Mellem ringe er vi noget t\u00e6ttere p\u00e5.<\/p>\n

Jeg er rigtig glad for s\u00e6ttet, ogs\u00e5 selvom det har sm\u00e5skavanker som fortalt tidligere.<\/p>\n

Link til Sigma 105mm makro brugertest<\/a><\/p>\n

 <\/p>\n

Relaterede fotos:<\/h3>